fbpx
Kontrolcentral 70 30 12 11

Job

JOB

JOB

ER DU VORES NYE MEDARBEJDER?vin

Hos SmartEye er vi altid interesseret i at høre fra potentielle medarbejdere, der kan tilbyde kompetence og kvalifikationer som går hånd i hånd med vores kernekompetencer.

Vi modtager gerne uopfordrede ansøgninger, som alle behandles med fortrolighed og følges op på når der opstår behov for nye medarbejdere hos SmartEye. Eller hvis vi vurderer at en ansøgning bør føre til en personlig og uforpligtende samtale om mulighederne for et samarbejde.

Uopfordrede ansøgninger sendes som Email til Kim Müller Andersen på kma@smarteye.dk og mærkes ”uopfordret ansøgning” i emnefeltet.

Pt. ledige stillinger:

 

SIKRINGSTEKNIKER, ITV/AIA/ADK

Vil du arbejde med de nyeste teknologiske løsninger inden for proaktiv videoovervågning, videoovervågning og alarm? Og har du tidligere arbejdet med videoovervågning/alarm? – Så er det her jobbet for dig!

Hos SmartEye leverer vi præventive sikringsløsninger, som benyttes til at skabe personsikkerhed, forebygge tyveri og hærværk. Proaktiv overvågning er et af vores vigtigste forretningsområder og markedsføres som SmartEye – aktiv overvågning.

Vær med helt fremme i den teknologiske udvikling…
Vi er et lille stærkt team, som arbejder sammen i forhold til at levere rådgivning, salg, projekter, installation og service. Du kommer til at arbejde med det absolut nyeste indenfor videoanalyser og aktiv overvågning samt sikring og adgangskontrol. Vi opererer i en nichebranche hvor udviklingen går virkelig stærkt – og med SmartEye er vi med helt i front.

Du har et godt overblik og erfaring med videoovervågning…
Vi er på udkig efter en ny kollega, som er løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt, trives med kundekontakt og har en professionel tilgang til sine arbejdsopgaver i hverdagen.

Sammen med din leder, er du med til at planlægge din arbejdsdag, som typisk starter hjemmefra, så du er hos den første kunde kl. 7.30 eller kl. 8 alt efter hvilken arbejdstid du ønsker.

Du skal ligeledes møde regelmæssigt i virksomheden for at hente materialer og gennemgå ordrer og opgaver sammen med dine kolleger.

Det ses som en fordel hvis du har en grunduddannelse som elektriker og har gennemført AIA 1 & 2.

Kendskab til følgende systemer vil være en fordel;

  • AIA/ADK: NOX, Premiere, Ja-100, SPC, ATS
  • ITV: Dahua, Avigilon,

Hos SmartEye kommer du til og arbejde med det nyeste indenfor videoanalyser, og du vil være med helt i front i en branche hvor det går rigtig stærkt.

Vi forventer at du har kørekort og skal kunne fremvise en ren straffeattest. Vi søger en profil med kendskab til IT og netværk i forbindelse med vores ITV opgaver.

I din hverdag hos SmartEye varetager du flg. opgaver:

  • Installation og servicering af sikringsanlæg, herunder AIA, ADK og ITV.
  • Fejlfinding, service og vedligeholdelse
  • Skaber og holder kontakt til eksisterende og nye kunder.
  • Deltager i firmaets vagtordning.
  • Ad hoc opgaver.

Vi tilbyder dig:

  • En afvekslende hverdag med opgaver der stiller krav til faglig stolthed og professionalisme.
  • Samarbejde med dygtige kollegaer som foregår i et positivt og inspirerende arbejdsmiljø, hvor du har frihed under ansvar i din dagligdag.
  • Løbende og relevant efteruddannelse.
  • Aflønning i overensstemmelse med dine kvalifikationer.

Virksomheden:

Sund og stabil virksomhed med gode værdier, med et velfungerende og positivt arbejdsmiljø.

Ansøgning:

Skriftlig ansøgning, gerne med referencepersoner samt CV, sendes til Kim Müller Andersen på e-mail kma@smarteye.dk

Vi står klar til at hjælpe dig

Har du et spørgsmål eller lignende, er du meget velkommen til at kontakte vores kontrolcentral på tlf: 70 30 12 11 eller via kontaktformularen her på siden.